Sandhamn 26/6

Sandhamn er anduvet her kl. 2045, og gasten kaster sig straks over sin kontortid.
Vi har haft vinden lige i snuden det meste af dagen, så den har stået på hård kryds for sejl op gennem den ydre Stockholmske skærgård indtil ved 1800 tiden, hvor vi fik en fin halvvind.
Så kunne skipper få sig en velfortjent morfar og Kathrine overtog navigationen gennem øer og skær.
Desværre blev det meget tåget. Men gasten styrede ufortrødent videre indtil skipper kom på dæk og vi sammen kunne navigere “Skaden” igennem skær, færger, fiskerbåde og lodser, i 40-50 meters sigt. Der blev truttet flittigt i hornet 
Endelig dukkede Sandhamn op af tågen og en sød kvindelig havneassistent hjalp med at fortøje båden.
Vi ligger lige uden for Havnekontoret og en af alle restauranterne og der er fuld gang i den, i mange af bådene.
I løbet af dagen kom vi bl.a. forbi en stor skarv-koloni, hvor der stank så meget af ammoniak, at man dårlig kunne trække vejret.
Alt vel ombord, men det er et par trætte sejlere, der nu tager en hviledag i morgen her på Sandhamn, så vi er klar til at krydse videre over mod Ålandsøerne.
MoKoHo Kathrine & OP
Billede