Köker 30/6

Nu er det vist uigenkaldeligt sidste gang jeg har internet, de næste mange dage, måske uger.
Så i får lige en hilsen her fra Köker. Et virkelig lækkert sted, dybt inde i en fjord, hvor man skal have tungen lige i munden for at navigere ind igennem alle skærene.
Har spist en lækker middag på restaurantens terrasse, og kan sidde uden for hotellets lobby, hvor der er net. Her er fine faciliteter, sauna m.v. og meget idyllerisk.
Vi er nu kun ca. 30 sømil fra turens mål, den lille ø, Furuskär.
Har haft en lang og lidt kedelig sejltur i dag, uden ret meget vind, så jerngenoaen har arbejdet alle 9,5 timer/knapt 50 sømil. Men smukt har det nu alligevel været gennem skærgården, indtil vi hen under aften kom udenskærs i nogle pænt store dønninger.
Alt vel ombord.
MoKoHo Kathrine & OP